GLUTATHIONE.VIP forklarer med almindelige ord det lille molekyle, som vores celler bruger som deres vigtigste antioxidant. Her sælges intet.
Glutathione
.VIP
Sprog
En læseguide, ikke en sundhedstjeneste. Glutathione i forskningskvalitet er et laboratoriekemikalie, hverken kosttilskud eller lægemiddel. Spørgsmål om dit eget helbred hører hjemme hos en læge eller på apoteket.
Baggrund

Opdagelse og rolle i kroppen

Glutathione blev lagt mærke til længe før nogen vidste, hvad en antioxidant var. Historien går gennem franske, britiske og amerikanske laboratorier og tog omkring et århundrede at stykke sammen.

En lugt af svovl

I 1888 så den franske forsker J. de Rey-Pailhade, at et ekstrakt af ølgær kunne omdanne svovl til svovlbrinte, gassen der lugter af rådne æg. Han kaldte det virksomme stof philothion, efter græske ord, der betyder „svovlelskende“. Han kunne ikke rense det, og fundet gik stort set i glemmebogen i årtier.

Hopkins giver det et navn

I 1921 isolerede Frederick Gowland Hopkins ved universitetet i Cambridge stoffet fra gær, lever og muskel og kaldte det Glutathione. Først troede han, at det kun indeholdt to aminosyrer. Yderligere arbejde af Hopkins og andre grupper i slutningen af 1920’erne viste, at der i virkeligheden var tre. Hopkins fik senere en Nobelpris, men for sin forskning i vitaminer og ikke for dette molekyle.

Bygget i laboratoriet

I 1935 fremstillede Charles Harington og Thomas Mead i London Glutathione helt fra bunden og bekræftede den nøjagtige struktur, herunder glutaminsyrens usædvanlige tilknytning. Da kemikerne først kunne lave det, kunne dets egenskaber undersøges med langt større sikkerhed.

Enzymerne kommer ind i billedet

I 1957 fandt Gordon Mills et enzym i røde blodlegemer, der bruger Glutathione til at beskytte hæmoglobin mod skader; i dag hedder det glutathionperoxidase. I 1973 viste et hold under ledelse af John Rotruck, at enzymet er afhængigt af sporstoffet selen, hvilket hjalp med at forklare, hvorfor selen er vigtigt i kosten. I 1970’erne og 1980’erne kortlagde Alton Meister og hans kolleger i New York, hvordan celler opbygger, nedbryder og flytter Glutathione, og de opsummerede feltet i en berømt oversigt fra 1983.

Sådan håndterer kroppen det i dag

  • Opbygning: ét enzym kobler glutaminsyre til cystein, og et andet tilføjer glycin.
  • Brug: SH-gruppen afgiver elektroner for at berolige reaktive molekyler, og to brugte molekyler kobles sammen til GSSG.
  • Genbrug: glutathionreduktase gør GSSG til to brugbare GSH-molekyler igen, med energi som cellen stiller til rådighed.
  • Eksport: leveren sender Glutathione ud i blodet og galden, og andre organer optager byggestenene for at lave deres eget.

Tidslinje i korte træk

  • 1888: de Rey-Pailhade beskriver philothion i gær.
  • 1921: Hopkins isolerer molekylet og kalder det Glutathione.
  • Slutningen af 1920’erne: det viser sig at være et peptid af tre aminosyrer.
  • 1935: Harington og Mead fremstiller det i laboratoriet.
  • 1957: glutathionperoxidase opdages i røde blodlegemer.
  • 1973: selen viser sig at være en del af enzymet.
  • 1983: Meister og Anderson udgiver deres skelsættende oversigt.
  • 2000’erne–2020’erne: små forsøg på mennesker afprøver, om ekstra Glutathione eller dets byggesten ændrer noget målbart.